fbpx
  • Home
  • /
  • Baggrund for Samtale Manualen

Hej, jeg er Mette Berner

Når du parat til at investere tid til at have gode, effektive og meningsfulde samtaler med dine medarbejdere, så har jeg redskabet der vil hjælpe dig. 


Jeg har undervist og faciliteret medarbejder og ledergrupper i mere end 20 år i samarbejde, begejstring og ledelse. 


Jeg brænder for at du og dine medarbejdere lykkes med jeres opgaver og passer godt på hinanden. At I bakker hinanden op i en travl hverdag. 


Al min viden og erfaring har jeg lagt ind i Samtale Manualen og onlinekurset, Den Inviterende Leder.


Samtalerne medvirker, at I er fælles om at skabe en kultur og et miljø, som er baseret på en psykologisk tryghed og en forståelse for, at I som virksomhed har succes. Og I skal have klare rammer hvor I kan være trygge og udtrykke det, som I har på hjerte ift. at levere den bedste arbejdsindsats i samarbejdet med hinanden.

Jeg ved, at det ikke er nemt, at få til at ske i hverdagen. 
Jeg har gennem mange år været trist over at forlade en afdeling efter en forrygende god workshopoplevelse. Og vide, at alle er overladt til lederen, som mangler ideerne eller tiden til at vedligeholde den tillid og tryghed, som alle netop har oplevet. Selvom lederen ønsker at fastholde den begejstring og opmuntring fra workshoppen, så kan de fleste kun holde fast i nogle uger.

Jeg har hørt bemærkningen mange gange, 'Ja, det holdt bare i 14 dage', fordi det blev hverdag igen. Og det er HER at onlinekurset Den Inviterende Leder, har sit udspring. Du lærer at bruge invitation, som din naturlige måde at få følgeskab og opbakning fra alle dine medarbejdere. 

Jeg har en kæmpe tro på, at I alle ønsker det bedste for hinanden. 
Fordi jeg har oplevet dette hver eneste gang, når jeg har mødt en leder med sin gruppe af medarbejdere. Og jeg brænder for, at I vil opleve nysgerrighed, tillid og tro på hinanden. Hver dag, med dig i front eller på sidelinjen.

Derfor er Samtale Manualen designet til dig!
Samtalerne vil hjælpe dig at I finder effektive, sjove, trygge og meningsfulde måder at arbejde sammen på. At du ikke er afhængig af en ekstern konsulent, men du kan selv få alle i tale. 

I Samtale Manualen bliver det nemt for dig at lede og indgå i samtaler, der bidrager til det arbejdsmiljø, hvor I lykkes at skabe ekstra gode resultater, og hvor I trives, udvikles og har lyst til at møde op til hver eneste arbejdsdag. 

Er du klar til at sætte gang i gode samtaler og være inviterende i din ledelse? ... Få adgang HER 

 Mennesker påvirker mennesker!

Et faktum som har fulgt mig gennem livet


Min rejse - og det jeg har lært, for at sætte samtalerne i gang hos dig. 


En lærerig barndom (og hvem har egenligt ikke haft det?)

Som barnet, der ofte flyttede til ny adresse, og derfor lærte at finde en sikker vej ind i legefællesskabet. 

Som skoleelev, der var opmærksom på lærernes forskellige måder at undervise på. Fik derfor en stor undren over de gode og de dårlige lærere. (Hvem husker ikke den bedste og den dårligste lærer?)


En alsidig karrierevej

Som elev og assistent i børne- og modetøjsforretning i Ishøj, der lærte at imødekomme og håndtere forskellige forventninger om den gode service.


Som afdelingsleder i H&M med absolut ingen hjælp til at stå med et ansvar. Lærte først senere, at der nemt kunne være en bedre støtte til en ny leder, og undgå at føle opgaven umulig. 


Som receptionist i nordens største inkassovirksomhed i en 80er tid med kriser og reformer. Fik en medfølende forståelse, når mennesker er i krise. Fik indsigt, når kolleger under arbejdspres får, eller ikke får hjælp fra lederen.


Som rådgiver af dialogredskaber i Center for Ledelse og facilitator i begejstring med FISH! filosofien. Oplevede at dette hus (cfl), blev mit arbejds-barndomshjem og gav mig troen på, at en arbejdsplads kan være et rart sted.


Som repræsentant i samarbejdsudvalg i virksomhederne jeg var ansat i og lærte de følelsesmæssige forskelle på ledere og medarbejdere. Og særligt, at kløften mellem de to grupper bliver bredere og dybere, når kommunikationen er dårlig.


Som konsulent i Lindeblad med opgaven at gribe andre i at gøre det rigtige. Lærte betydningen, når en virksomhed og ALLE dets medarbejdere, vil hinanden og andre det bedste.


Som selvstændig siden 2009 med fokus på at gøre ledelse mere konkret og meningsskabende for alle ledere. Også dem der ikke har tid til at tage de lange diplom uddannelser, eller mulighed for at være med i det rette (dyre) erhvervsnetværk. 


Lærte at være iværksætter og have troen på den gode idé.

Nemlig, at udvikle ledelsesstilen Inviterende Ledelse og være forfatter til bogen, Den inviterende leder i 2020.


Her er jeg i dag

Alt dette og meget mere har ført til, at jeg i 2022 udgiver Samtale Manualen, der giver ledere nyttige og enkle instruktioner og inspiration til hverdagens gode samtaler.


Jeg er hustru, mor, svigermor og bedstemor. Jeg er datter og søster og barnebarn. 

Roller som har lært mig meget, som jeg er stolt af og nyder at virke gennem. 

Men mest af alt, så er jeg et menneske, som har sat det mål at sætte fokus på vigtigheden af samtaler. Gøre dem til et tilgængeligt redskab for at få en verden i vores daglige virke, som vi kan føle os trygge i og have tillid til hinanden. Særligt når vi er på arbejde! 

Samtale Manualen

Med adgang til manualen kan du når som helst få idéer til  samtalerne med dine medarbejdere. 

>