Hjertelig velkommen ,
Her er din Samtale Manual hvor du får instruktion og inspiration til samtalerne med dine medarbejdere.
Samtalerne har det klare formål, at gøre det nemt for dig at bringe et emne på banen, hvor I alle kan bidrage i en interessant samtale om arbejdet og samarbejdet.
Samtalerne er limen, som binder mennesker sammen i et fællesskab om arbejdsopgaven.
Du har også manualen Den Inviterende Leder, der træner dig til at engagere dine medarbejdere.
Her får du et nyt kapitel hver måned i de næste 8 måneder, indtil du har gennemført hele træningen i de 10 kapitler.
Som udgangspunkt er manualerne skrevet til ledere med personale. Fx afdelingsledere, teamledere mv. Derfor er der lagt vægt på lederens ansvar og opgave i samtalerne. Men mange andre, som arbejder med personale kan også have glæde af inspirationen, instruktionerne og træningen i manualerne fx:
- Hvis du er konsultent og løbende bliver tilknyttet forskellige virksomheder, kan du bruge manualen som inspirationskatalog til de processer og værktøjer, som du i forvejen arbejder med.
- Hvis du er ansat i en HR afdeling, kan du bruge manualen som supplement til det, som I tilbyder at hjælpe ledere, teams og medarbejdere med.
- Hvis du arbejder med et profil eller type værktøj, kan du bruge manualen som inspiration og hjælp til at udfolde de forskellige profiler og typer i samtalerne med hinanden.