Velkommen i Samtale Værkstedet
Undgå forhindringerne som stjæler energien : Dag 2
Herunder får du gentaget nogle af pointerne fra dagens film.
Fire veje til at skabe god energi!
Vi påvirker uundgåeligt hinanden med vores energi. Som leder har du derfor en vigtig rolle i at skabe de bedste betingelser for, at dine medarbejdere smitter hinanden positivt. Når du viser, at du gør dig umage, er du allerede godt på vej.
I filmen præsenteres fire områder, hvor du har særligt gode muligheder for at påvirke energien og stemningen i medarbejdergruppen positivt.
Disse fire områder betragtes som tilstande, da de omfatter følelser, tanker, holdninger og kroppens fysiske velbefindende.
Lyst
Det handler især om lysten til at møde op på arbejde, tage fat på opgaverne eller deltage i møderne.
Det handler også om lysten til at engagere sig i samarbejdet med kollegerne.
Tro
Når lysten er på plads, er det vigtigt at tro på, at indsatsen nytter.
Hvis du ikke selv tror på det, bliver det svært at få andre med på opgaverne.
Troen åbner vores øjne, at noget er muligt.
Vilje
Tvivl, bekymringer og alternative forslag skal drøftes åbent og trygt.
Det er også vigtigt, at det er tydeligt, hvordan man kan få hjælp.
Her skal det frem, hvordan I kan lykkes.
Værdsættelse
Dette er noget, de fleste glemmer i en travl hverdag.
Men det er kun gennem værdsættelse, at stolthed og taknemmelighed viser sig og kan mærkes.
Den vigtige opmærksomhed
Når du vil skabe de bedste betingelser for trivsel og samarbejde i dit team, handler det om, hvordan du bruger din opmærksomhed.
- Hvad lægger du mærke til, der fortæller dig, at alt er godt?
- Hvad opdager du, der signalerer, at noget ikke fungerer?
Din opgave som leder er at skabe et team i harmoni. Stræb altid efter, at samarbejdet har en positiv energi, og vær bevidst om at reagere og håndtere det, der skaber mislyde.
Dagens opgave
Overvej vellyde og mislyde i de fire tilstande i dit team. Opgaven vil hjælpe dig, at du udvikler og målretter din opmærksomhed. Det vil bliver mere tydeligt for dig, hvad du kan og skal holde øje med.
Det er nemlig først, når du har denne viden at du finder frem til løsninger og bedre muligheder.
Vigtigt: Du kan kun udfylde plus+ & minus- listerne elektronisk, hvis du åbner den på din computer.
I morgen får du et resume og fire idéer.
Du får også min anbefaling, som hjælper dig at være inviterende i din ledelse, som påvirker at alle tager del i ansvaret for det gode samarbejde!
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, kommentarer eller en undren til det som jeg har fortalt om - så er du mere end velkommen til at skrive til mig.
Kærlig hilsen,
Mette 🌸